Retur PARAPRO
PARAPRO, Paraglider Progressionen, er et uddannelsesprogram for paraglidere, der er opdelt i trin (progressionstrin).

Hvert trin giver visse rettigheder og begrænsninger og angiver hvilket kundskabs og færdighedsniveau vedkommende har.

Formålet med uddannelsesprogrammet er at øge flyvesikkerheden gennem en struktureret uddannelse hvad angår kundskaber, færdigheder, erfaring og airmanship.

PARAPRO er DHPU's (Dansk Hanggliding og Paragliding Union) uddannelsesprogram og er godkendt som international sikkerheds- og uddannelsesstandard for paragliding af FAI / CIVL (Fédération Aéronautique Internationale / Commission International de Vol Libre).

DHPU's flyvebevis (Rating-kort) er dokumentation for, at indehaveren opfylder kravene til det trin i uddannelsen, flyvebeviset er udstedt til.

Mindstealder for at få flyvebevis er 15 år.

Herunder er angivet uddrag af de færdighedskrav som er krævet til de enkelte progressionstrin.
PARAPRO Trin 1 - 2

Elev - Bakkeflyvning og højdeglidning samt nedflyvning.
Flyvning sker generelt under anvisning og tilsyn af instruktør.
1) Min. 40 vellykkede flyveture
Heraf 10 glideture i en højde der tillader fri manøvrering med skærmen, enten glidning fra bakke og/eller skræntflyvning.
2) 1-2 timers skræntflyvning (max. sidevind 20°).
3) 5 spotlandinger ( landing inden for et nærmere angivet område).
4) 3 forskellige flyvesteder.
5) Aflæggelse af teoriprøve.
PARAPRO Trin 3

Uddannelse til Pilot - Let skrænt / termikflyvning.
Flyvning sker med instruktør eller pilot med minimum trin 3 til stede.
1) Min. 60 vellykkede flyveture og totalt 20 flyvetimer.
2) Minimum 5 flyveture á 20 min. varighed i løft.
3) Minimum 2 flyvetimer i løft.
4) Flyvebevis i minimum 3 måneder.
5) Aflæggelse af teoriprøve.
PARAPRO Trin 4

Pilot - Avanceret flyvning.
1) Minimum 30 flyvetimer.
2) Minimum 10 flyvetimer på hang.
3) Minimum 2 timers termikflyvning fordelt på minimum 3 flyveture.
4) Flyvebevis i minimum 12 måneder.
PARAPRO Trin 5

Pilot - Distanceflyvning
1) Minimum 60 flyvetimer.
2) Mindst 5 distanceture i varieret løft.
3) Bestået S-teori.